Danmarks velfærdssystem – overblik

Danmarks velfærdsstat er hovedsageligt skattefinansieret og baseret på bopæl, ikke på forsikringsbidrag. Det meste sundhedsvæsen er gratis, og den offentlige ydelsesmyndighed Udbetaling Danmark udbetaler den skattefinansierede folkepension, børnepenge og boligstøtte. Den vigtigste undtagelse er ledighed: forsikringen er frivillig og tegnes i en privat kasse (a-kasse). Arbejdsrelaterede pensioner indbetales til den lille lovbestemte ATP-ordning og til arbejdsmarkedspensioner, som aftales med din arbejdsgiver.

Hvem der er dækket, afhænger mest af, hvor du bor. Når du er registreret som bosiddende i Danmark, har du ret til offentlig sundhedsbehandling. Mange kontantydelser kræver også tidligere års ophold eller arbejde, for eksempel børnepenge (fuld sats efter 6 af de seneste 10 år) og den fulde folkepension. Borgere fra EU/EØS-lande og Schweiz kan ofte medregne perioder fra andre medlemsstater efter EU's koordineringsregler. Danmarks 98 kommuner driver dagtilbud, skoler, kontanthjælp og meget lokalt sundhedsvæsen, så priser og tilbud varierer. København bruges som eksempel, hvor lokale regler har betydning.

Første registreringer for en nytilkommen:

• CPR-nummer: registrer din adresse i Borgerservice i din kommune eller i et International Citizen Service-center (ICS). Du får derefter dit personnummer og det gule sundhedskort.
• MitID (digitalt ID) til at logge ind på offentlig selvbetjening, skat og Digital Post.
• NemKonto: den bankkonto, hvor alle offentlige udbetalinger går hen.
• Skattekort: ansøg hos Skattestyrelsen, før du begynder at arbejde.

Områderne i overblik

• Sundhed (health) – gratis lægehjælp og hospitalsbehandling for borgere med bopæl i Danmark, en læge valgt fra en liste, delvis egenbetaling for medicin og tandpleje for voksne.
• Pension (pension) – bopælsbaseret folkepension fra 67–70 år afhængigt af fødselsår, ATP, arbejdsmarkedspensioner og aftaler med andre lande.
• Ledighed (unemployment) – dagpenge på op til 90 % af lønnen, højst 22.041 kr. om måneden (2026), for medlemmer af en a-kasse; derefter kontanthjælp fra kommunen.
• Familie (family) – skattefri børne- og ungeydelse og dagtilbud, hvor forældre betaler højst 25 % af udgiften.
• Skat (tax) – 8 % arbejdsmarkedsbidrag, statsskat fra 12,01 % (2026) plus kommuneskat; de fleste kontrollerer kun en forududfyldt årsopgørelse.
• Bolig (housing) – private lejeboliger og almene boliger med ventelister, et depositum på normalt 3 måneders husleje for en lejlighed og boligstøtte.
• Uddannelse (education) – 10 års undervisningspligt, gratis folkeskoler, gratis videregående uddannelse for EU/EØS-borgere og personer med permanent ophold samt SU.
• Barsel (parental) – 4 uger før fødslen til moderen og derefter 24 uger til hver forælder med barselsdagpenge.

Ting at holde øje med

• De fleste beløb fastsættes pr. kalenderår. borger.dk og lifeindenmark.dk mærker dem med året, for eksempel "(2026)", så tjek, at du læser det aktuelle tal.
• Engelske sider på lifeindenmark.dk kan være kortere end de danske på borger.dk.
• Fra 1. januar 2027 bliver de fem regioner, der driver hospitaler og almen praksis, til fire, fordi Region Hovedstaden og Region Sjælland slås sammen til Region Østdanmark.
• Arbejdsløshedsforsikring er ikke automatisk. Meld dig ind i en a-kasse tidligt, for du skal have mindst 1 års medlemskab, før du kan få dagpenge.

Officiel vejledning: lifeindenmark.dk, borger.dk, International Citizen Service, Skattestyrelsen: beskatning i Danmark

Sundhedsvæsen i Danmark

Danmark har et offentligt sundhedssystem, der finansieres af almindelige skatter. Alle, der bor i Danmark og er registreret i Det Centrale Personregister (CPR), har ret til offentlig sundhedsbehandling (sygesikring). Du betaler ingen præmie, og besøg hos din læge, speciallæger og offentlige hospitaler er gratis. I dag driver fem regioner hospitaler og almen praksis. Fra 1. januar 2027 bliver der fire, fordi Region Hovedstaden (København) og Region Sjælland slås sammen til Region Østdanmark. De 98 kommuner driver hjemmesygepleje, genoptræning og børnetandpleje.

Sundhedskort og valg af læge

• Når du registrerer din adresse, vælger du en praktiserende læge, som tager imod nye patienter. Hvis færre end 2 læger inden for 15 km fra din bolig (5 km i København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør) har åbne lister, kan du bede om at komme på en lukket liste. Du får derefter det gule sundhedskort med posten efter cirka 2–3 uger eller bruger appen Sundhedskortet.
• Næsten alle er i gruppe 1 (sikringsgruppe 1). Du skal have henvisning fra din læge til de fleste speciallæger, en fysioterapeut eller en psykolog. Du behøver ikke henvisning til en øre-næse-halslæge, en øjenlæge, en tandlæge eller en kiropraktor.
• I gruppe 2 er du ikke tilmeldt én læge og behøver ingen henvisning til speciallæger, men du betaler forskellen, hvis lægen tager mere end det offentlige tilskud.
• Det koster 40 kr. at skifte læge (2026). Det er gratis, når du flytter, når din læge lukker, eller når du fylder 15 år.
• Børn under 15 år følger deres forældres læge og gruppe.

Medicin, tandpleje og andre udgifter

• Receptpligtig medicin får større tilskud, jo mere du bruger på et år. I 2026 betaler en voksen den fulde pris op til 1.135 kr. i en periode på 12 måneder og derefter en faldende andel. En voksen betaler aldrig mere end 4.850 kr. i en periode på 12 måneder for medicin med tilskud.
• Tandpleje: behandling er gratis i den kommunale børnetandpleje indtil 18 år og indtil 22 år for unge, der er født efter 31. december 2003. Voksne betaler selv for tandbehandling, med et regionalt tilskud til for eksempel undersøgelser, rensning og fyldninger. Ved behandling, der koster mere end 2.500 kr. efter tilskuddet, skal tandlægen tilbyde et skriftligt overslag.
• Regionen giver også tilskud til fysioterapi, psykologer og kiropraktorer på bestemte betingelser.

Uden for åbningstid og i nødsituationer

• Uden for din læges åbningstid kan du ringe til lægevagten i din region. Du skal altid bestille tid, før du møder op.
• Ved livstruende nødsituationer skal du ringe 112.

Almindelige faldgruber for nytilkomne

• Uden CPR-registrering har du intet gult kort. Registrer din adresse hos kommunen, så snart du flytter ind.
• Nogle læger har lukket for nye patienter. Tjek sundhed.dk for læger med åbne lister, før du vælger.
• Mød ikke op hos lægevagten uden først at ringe. Du skal altid have en aftale.
• Voksne betaler det meste af tandbehandlingen selv. Sammenlign priser på sundhed.dk og bed om et overslag.

Officiel vejledning: borger.dk: sygesikring og sikringsgrupper, lifeindenmark.dk: sundhedskort, Lægemiddelstyrelsen: tilskudsgrænser, sundhed.dk

Pension i Danmark

Danmarks pensionssystem har tre dele. De lovbestemte pensioner er den skattefinansierede folkepension og ATP Livslang Pension. Arbejdsmarkedspensionerne indbetales gennem dit job, og de individuelle pensioner er opsparing, som du selv indretter i en bank eller et pensionsselskab. Folkepensionen er baseret på antal års bopæl, ikke på indbetalinger. Den udbetales af Udbetaling Danmark.

Folkepension

• Pensionsalderen afhænger af din fødselsdato (tabel for 2026): 67 år, hvis du er født 1. juli 1955 – 31. december 1962, 68 år, hvis du er født 1963–1966, 69 år, hvis du er født 1967–1970, og 70 år, hvis du er født i 1971 eller senere. Alderen kan hæves yderligere i takt med den forventede levetid.
• Betingelser: som hovedregel skal du være dansk statsborger, bo fast i Danmark og have boet her i mindst 3 år mellem 15-årsalderen og pensionsalderen. Personer uden dansk statsborgerskab har ret, hvis de har boet i Danmark i mindst 10 år i den periode, heraf 5 år lige før pensionen begynder. Borgere fra EU/EØS, Schweiz og Storbritannien har ret efter særlige regler, og det samme gælder flygtninge.
• Beløb: en fuld pension kræver fast bopæl i Danmark i mindst 9/10 af tiden fra 15-årsalderen til pensionsalderen. Med færre år får du en forholdsmæssig (brøk-)pension.
• Satser for 2026, pr. måned før skat: grundbeløb 7.544 kr. til alle, plus et pensionstillæg på 8.729 kr., hvis du er enlig, eller 4.467 kr., hvis du er gift eller samboende (i alt 16.273 kr. og 12.011 kr.). Tillægget nedsættes, hvis du har anden indkomst, for eksempel privat pension eller kapitalindkomst. Løn nedsætter det ikke.
• Pensionen udbetales ikke automatisk. Ansøg online op til 6 måneder, før du når pensionsalderen.

ATP og arbejdsmarkedspensioner

• ATP Livslang Pension er en livsvarig pension til næsten alle lønmodtagere, som udbetales fra folkepensionsalderen. En fuldtidsansat (mindst 117 timer om måneden) betaler 99 kr., og arbejdsgiveren betaler 198 kr. om måneden (satser gældende i 2026).
• Arbejdsmarkedspensioner er en del af de fleste ansættelseskontrakter og overenskomster. Din arbejdsgiver indbetaler en andel af din løn til en pensionsordning.

Aftaler med andre lande

Perioder i andre EU/EØS-lande, Schweiz og Storbritannien medregnes efter EU's koordineringsregler. Den nordiske konvention om social sikring dækker de nordiske lande. Danmark har også aftaler om social sikring med nogle andre lande, herunder Australien, Canada og Quebec, Chile, Kina, Indien, Israel, Marokko, New Zealand, Pakistan, Filippinerne, Sydkorea, Tyrkiet og USA. Når du ansøger om dansk pension, behandler Udbetaling Danmark også dit krav om pension fra et EU/EØS-land eller et aftaleland.

Almindelige faldgruber for nytilkomne

• Hvis du kommer hertil som voksen, når du sandsynligvis ikke op på 9/10 af bopælsperioden, så forvent en brøkpension fra folkepensionen og spar op på andre måder.
• År, hvor du fik en social pension i et andet land, tæller ikke som bopæl i Danmark.
• Pension fra et land uden aftale er ikke dækket af Udbetaling Danmark. Kontakt det pågældende lands ambassade.
• Ansøg i god tid. For at få pensionen fra den første mulige dato skal du ansøge senest ved udgangen af den måned, hvor du når pensionsalderen.

Officiel vejledning: lifeindenmark.dk: folkepension, borger.dk: før du går på folkepension, borger.dk: konventioner og overenskomster om social sikring, ATP

Ledighedsydelser i Danmark

Arbejdsløshedsforsikring i Danmark er frivillig. Du er ikke dækket, bare fordi du arbejder. For at få dagpenge skal du melde dig ind i en arbejdsløshedskasse (a-kasse), som er en privat forening, og betale et kontingent. Nogle kasser er for ét fag, andre for alle, og selvstændige kan også melde sig ind. Hvis du ikke har nogen forsikring, eller dine dagpenge løber ud, kan du søge din kommune om kontanthjælp, som har strengere betingelser.

Indmeldelse i en a-kasse

• Du kan melde dig ind, hvis du er mindst 18 år, har mere end 2 år til folkepensionsalderen og bor i Danmark (eller er omfattet af dansk social sikring og bor i et andet EU/EØS-land).
• Du vælger fuldtids- eller deltidsforsikring. Fuldtid koster mere og giver mere.
• Nyuddannede kan melde sig ind inden for 2 uger efter afsluttet kvalificerende uddannelse. For at have ret til dagpenge som nyuddannet skal de have bestået Prøve i Dansk 2 eller have nok betalte timer.

Dagpenge

• Betingelser: mindst 1 års medlemskab af a-kassen. Indkomst de seneste 3 år på mindst 286.632 kr. som fuldtidsforsikret eller 191.088 kr. som deltidsforsikret (2026). Du skal registrere dig som jobsøgende på Jobnet fra din første ledighedsdag, uploade et godkendt CV inden for 2 uger og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
• Beløb: op til 90 % af din tidligere løn, beregnet ud fra dine 12 bedste måneder inden for de seneste 24. Maksimum er 22.041 kr. om måneden ved fuldtidsforsikring og 14.694 kr. ved deltidsforsikring (2026). Nyuddannede får en lavere sats.
• Varighed: 2 år inden for en periode på 3 år, opgjort som 3.848 timer. Hver time, du arbejder, mens du får dagpenge, lægger 2 timer til perioden. Nyuddannede får 1 år inden for 2 år.
• Du skal logge din jobsøgning på Jobnet og følge den jobsøgningsplan, som er aftalt med din a-kasse.

Kontanthjælp bagefter

Kommunal kontanthjælp er for personer, der ikke kan forsørge sig selv eller deres familie. Ansøg online, og mød også op personligt i kommunen på din første dag uden arbejde. Satsen afhænger af din alder og familiesituation og også af bopæl og arbejde: som hovedregel skal du have boet lovligt i Riget i mindst 9 af de seneste 10 år. Hvis du er flyttet hertil, skal du også have 2 år og 6 måneders almindeligt fuldtidsarbejde inden for de seneste 10 år. Modtagelse af kontanthjælp kan også påvirke en senere ansøgning om permanent ophold eller statsborgerskab.

Almindelige faldgruber for nytilkomne

• Meld dig ind i en a-kasse, så snart du begynder at arbejde. Du skal have 1 års medlemskab, før du kan få dagpenge.
• Du kan ikke få dagpenge for dage, før du blev registreret på Jobnet, så registrer dig på din første dag uden arbejde.
• Borgere fra lande uden for EU/EØS kan kun medregne forsikringsperioder fra andre nordiske lande. EU/EØS-borgere, flygtninge og statsløse kan også medregne perioder fra andre EU/EØS-lande.
• Kun EU/EØS- og schweiziske borgere, flygtninge og statsløse kan beholde dagpengene, mens de søger arbejde i et andet EU/EØS-land i op til 3 måneder.

Officiel vejledning: lifeindenmark.dk: ledighedsydelser, lifeindenmark.dk: kontanthjælp, Jobnet

Familieydelser og børnepasning i Danmark

Familier i Danmark får en skattefri børneydelse for hvert barn, ekstra tilskud i nogle situationer og subsidieret offentlig dagpasning. Udbetaling Danmark udbetaler kontantydelserne. Din kommune driver dagtilbud og fastsætter priserne, så udgifterne varierer fra sted til sted. Barselsorlov er beskrevet i afsnittet om barsel.

Børne- og ungeydelse

• Udbetales for hvert barn under 18 år, der bor i Danmark, hvis du bor i Danmark og er fuldt skattepligtig her. Ydelsen er skattefri.
• Beløb for 2026: 5.370 kr. pr. kvartal for 0–2-årige, 4.248 kr. for 3–6-årige og 3.342 kr. for 7–14-årige (børneydelse, udbetalt kvartalsvis forud). For 15–17-årige er det 1.114 kr. om måneden (ungeydelse, udbetalt månedligt bagud).
• Forældre, der bor sammen, får halvdelen hver. Din halvdel nedsættes, hvis din egen indkomst er over 961.100 kr. (2026).
• Optjeningsperiode: du får den fulde ydelse, når du har boet eller arbejdet i Danmark (eller Grønland eller Færøerne) i 6 af de seneste 10 år. Før da får du en andel, for eksempel 50 % efter 3 år. EU/EØS- og schweiziske borgere kan medregne perioder fra andre medlemsstater.

Børnetilskud

Der udbetales ekstra tilskud i særlige situationer: til enlige forsørgere (et ordinært og et ekstra tilskud), til tvillinger eller flere, til forældre, der er pensionister eller studerende, og når en af forældrene er død, eller faren er ukendt. Enlige forsørgere skal én gang om året bekræfte, at de stadig er enlige.

Dagtilbud

• Pladser: dagpleje, vuggestue og børnehave. Kommunen skal tilbyde en plads fra 26 ugers alderen, til skolestart (pasningsgaranti). Hvis du ansøger i andre situationer, skal den tilbyde en plads inden for 3 måneder.
• Pris: kommunen betaler mindst 75 % af udgiften, så forældre betaler højst 25 %. Hver kommune offentliggør sine takster hvert år.
• Nedsat betaling: med en husstandsindkomst på op til 218.101 kr. om året (2026) er pladsen gratis (økonomisk fripladstilskud). Mellem 218.101 kr. og 677.499 kr. får du en delvis nedsættelse. Grænsen stiger med 7.000 kr. for hvert ekstra barn i hjemmet og med 76.317 kr. for enlige forsørgere (2026).
• Søskende: du betaler fuld pris for den dyreste plads og halv pris for de andre (søskendetilskud).

Almindelige faldgruber for nytilkomne

• Børneydelsen udbetales muligvis ikke fuldt ud i starten. Indtil du har 6 års bopæl eller arbejde inden for de seneste 10 år, får du kun en andel.
• Giv Udbetaling Danmark besked om ændringer, for eksempel flytning til udlandet eller ændring af forældremyndighed. Ellers kan du blive nødt til at betale penge tilbage.
• Skriv dit barn på kommunens dagtilbudsliste tidligt, og tjek de lokale regler for, hvornår du kan tilmelde dig.
• Ansøg selv kommunen om nedsat betaling for dagtilbud (fripladstilskud); den gives ikke automatisk.

Officiel vejledning: borger.dk: børne- og ungeydelse, lifeindenmark.dk: børne- og ungeydelser, borger.dk: regler for dagtilbud, borger.dk: nedsat betaling

Indkomstskat i Danmark

Danmarks velfærdsstat finansieres hovedsageligt af skatter, og det meste af skattesystemet er automatisk. Skattestyrelsen (skat.dk) modtager oplysninger om din løn, pension og bank direkte fra arbejdsgivere, banker og andre. De fleste afleverer aldrig en fuld selvangivelse: de holder deres årlige indkomstbudget ajour og kontrollerer et forududfyldt resultat, når året er slut.

Skattemæssigt hjemsted

Du er fuldt skattepligtig, hvis du bor i Danmark eller opholder dig her i 6 måneder i træk (korte ferier i udlandet afbryder ikke perioden). Du betaler så dansk skat af din globale indkomst. Ellers kan du være begrænset skattepligtig. Alle, der arbejder i Danmark, betaler arbejdsmarkedsbidrag. Før du begynder at arbejde, skal du ansøge om skattekort og personligt skattenummer på skat.dk.

Satser og fradrag (2026)

• Arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag): 8 % af bruttolønnen, som trækkes først.
• Bundskat: 12,01 %.
• Mellemskat: yderligere 7,5 % af personlig indkomst over 641.200 kr. Dette skattetrin er nyt fra 2026.
• Topskat: yderligere 7,5 % over 777.900 kr.
• Toptopskat: yderligere 5 % over 2.592.700 kr.
• Kommuneskat: fastsættes af hver kommune og opkræves af din skattepligtige indkomst. Din sats fremgår af din foreløbige forskudsopgørelse.
• Kirkeskat: betales af medlemmer af folkekirken sammen med dine øvrige skatter. Hvis du melder dig ud af kirken, holder du op med at betale den.
• Personfradrag: 54.100 kr. for voksne. Du betaler hverken bundskat eller kommuneskat af dette beløb.
• Beskæftigelsesfradrag: 12,75 % af den personlige arbejdsindkomst, højst 63.300 kr.
• Andre fradrag, for eksempel for transport til arbejde over 12 km hver vej, nedsætter din skat med cirka en tredjedel af det fradragne beløb.

Indberetning og betaling

• Forskudsopgørelse: dit indkomst- og skattebudget for det kommende år, som offentliggøres hver november i TastSelv. Din arbejdsgiver indeholder skat på grundlag af den, så opdater den, hver gang din indkomst ændrer sig.
• Årsopgørelse: dit endelige skatteresultat for det forgangne år, som er tilgængeligt i marts. Kontroller den, og tilføj manglende poster, for eksempel visse fradrag. I 2026 blev fristen for ændringer forlænget fra 1. maj til 20. maj.
• Hvis du har udenlandsk indkomst, en enkeltmandsvirksomhed eller visse andre indkomster, skal du indgive en selvangivelse senest 1. juli.
• Overskydende skat indsættes på din NemKonto. Hvis du har betalt for lidt, kan du betale restskatten inden 1. juli med et rentetillæg (5,7 % i 2026).

Almindelige faldgruber for nytilkomne

• Udenlandsk indkomst og udenlandske aktiver indberettes ikke automatisk. Du skal selv oplyse dem.
• Uden en korrekt forskudsopgørelse bliver der trukket for lidt eller for meget skat. Tjek den, så snart du får dit skattekort.
• Hvis der står kirkeskat på din forskudsopgørelse, men du ikke er medlem af folkekirken, skal du kontakte Skattestyrelsen for at få det rettet.
• I dit første år omregnes din indkomst til et helårsbeløb for at beregne skattesatsen og nedsættes derefter til den del af året, du har boet her.

Officiel vejledning: Skattestyrelsen: skattesatser, Skattestyrelsen: skattepligt, Skattestyrelsen: årsopgørelse, lifeindenmark.dk: det danske skattesystem

Bolig i Danmark

De fleste nytilkomne lejer deres første bolig. Du kan leje hos en privat udlejer eller hos en almen boligorganisation. Huslejen varierer meget fra område til område: det er som regel nemt og overkommeligt at leje i mindre byer, men sværere i København og Aarhus. Fremleje er almindeligt, og mange har en midlertidig bolig som deres første. Reglerne findes i lejeloven og, for almene boliger, i almenboligloven.

Privat leje

• Få altid en skriftlig lejekontrakt, før du betaler noget. Ministeriet med ansvar for boliger udgiver en standardlejekontrakt på dansk og engelsk.
• Et depositum er normalt 1 måneds husleje for et værelse og 3 måneders husleje for en lejlighed. Om du får det hele tilbage, afhænger af boligens stand, når du flytter ud.
• Varme, vand og gas er normalt ikke inkluderet i huslejen, medmindre lejekontrakten siger det.
• Anmeld eventuelle mangler inden for 14 dage efter indflytning. Ellers kan du komme til at betale for dem, når du flytter.
• Opsigelsesvarsel for en lejekontrakt er typisk op til 3 måneder.
• Hvis du er uenig med din udlejer om husleje, reparationer eller depositum, kan din kommunes huslejenævn afgøre sagen. En lejer betaler et gebyr på 367 kr. (2026) for at indbringe en sag.

Almene boliger

Boligorganisationer udlejer mere end 550.000 familie- og seniorboliger, der er bygget med offentlig støtte. Huslejen er ofte lavere end på det private marked. Du skriver dig på ventelister hos hver organisation, ofte via det nationale portal DanmarkBolig.dk, og ventetiderne kan være lange. Kommuner kan udleje nogle boliger efter fleksible regler, for eksempel ved at give prioritet til pendlere eller studerende. Hvis din husstandsindkomst er lav, kan du låne depositum til en almen bolig af din kommune (lån til beboerindskud): for en lejlighed er grænsen 302.677 kr. om året plus 53.100 kr. pr. barn (2026).

Boligstøtte

Udbetaling Danmark udbetaler boligstøtte til lejere med lav indkomst. Beløbet afhænger af husstandens indkomst og formue, antallet af voksne og børn, huslejen og boligens størrelse. Boligen skal have eget køkken. Maksimale beløb pr. måned for lejere, der ikke er pensionister (2026): 1.194 kr. uden børn, 4.201 kr. med 1–3 børn og 5.251 kr. med 4 eller flere. Pensionister kan få mere. En beregner på borger.dk viser, hvad du kan forvente.

Almindelige faldgruber for nytilkomne

• Betal aldrig depositum, før du har en lejekontrakt, og se boligen personligt, før du underskriver.
• Hvis du fremlejer, så sørg for, at den person, du lejer af, har meldt sin adresse til CPR-registret. Ellers kan vedkommendes indkomst tælle med i beregningen af din boligstøtte.
• Skriv dig tidligt op på ventelister til almene boliger, også selvom du først lejer privat.
• Registrer hver flytning hos din kommune. Dit sundhedskort, dine ydelser og din offentlige post følger alle din CPR-adresse.

Officiel vejledning: lifeindenmark.dk: leje af bolig, borger.dk: boligstøtte, borger.dk: huslejenævn, DanmarkBolig

Uddannelse i Danmark

Danmark har undervisningspligt, ikke skolepligt. Børn skal undervises i 10 år, men forældre kan vælge en offentlig skole (folkeskole), en privat eller fri skole eller anden undervisning på samme niveau. Folkeskoler drives af kommunerne og er gratis. Videregående uddannelse er gratis for danske og EU/EØS-studerende og for mange bosiddende, og studerende kan få statens uddannelsesstøtte (SU).

Skole (folkeskole)

• Børn begynder normalt i skole i det år, de fylder 6, i den obligatoriske børnehaveklasse (børnehaveklasse eller 0. klasse). De fortsætter derefter fra 1. til 9. klasse; en frivillig 10. klasse findes. Kommunen skriver til dig i Digital Post året før, og du indskriver dit barn online.
• En skolestart kan udskydes et år, hvis barnet ikke er parat, med kommunens godkendelse.
• Folkeskolen er gratis, herunder bøger, computere og andre undervisningsmaterialer.
• Din adresse afgør, hvilken distriktsskole du hører til, men der er frit skolevalg: du kan søge en anden offentlig skole, også i en anden kommune, hvis der er plads.
• Fagene omfatter dansk i alle årgange, engelsk fra 1. klasse, et andet fremmedsprog (tysk eller fransk) og kristendomskundskab.

Private skoler (friskoler og privatskoler)

Omkring 15 % af de danske elever går på en privat eller fri skole. De skal undervise på samme niveau som folkeskolerne. Forældre betaler et gebyr, som hver skole fastsætter selv, og du ansøger direkte hos skolen, ofte i god tid.

Videregående uddannelse og SU

• Undervisning: videregående uddannelse er gratis for studerende fra EU/EØS og Schweiz, for studerende med permanent ophold og for nogle andre med en opholdstilladelse, der kan føre til permanent ophold. Andre studerende på fulde uddannelser betaler gebyrer, typisk 45.000–120.000 kr. om året (tal offentliggjort af Study in Denmark i 2026).
• SU (statens uddannelsesstøtte): som udgangspunkt er SU til danske statsborgere. Udenlandske statsborgere skal ansøge om ligestilling efter danske regler eller EU-retten. I 2026 kan en studerende på en videregående uddannelse, som bor væk fra sine forældre, få 7.426 kr. om måneden før skat. Studerende, der bor hos deres forældre, får et grundbeløb på 1.154 kr. plus et tillæg, der afhænger af forældrenes indkomst. Du kan også tage et SU-lån.

Almindelige faldgruber for nytilkomne

• Ansøg om "ligestilling" inden for 3 uger efter din SU-ansøgning. Hvis du ansøger senere, tæller din SU først fra den dato, du ansøgte om ligestilling.
• Hvis dit barn kommer uden for kommunens indskrivningsperiode, kan du ikke bruge den digitale blanket. Kontakt kommunen direkte.
• Tjek, hvilken regel for betaling der gælder for dig, før du accepterer en plads. Universitetet afgør gebyrerne ud fra din opholdsstatus, da du ansøgte.
• Frit skolevalg afhænger af ledige pladser. Ansøg tidligt, hvis du ønsker en skole uden for dit distrikt.

Officiel vejledning: borger.dk: om folkeskolen, borger.dk: skolestart, Study in Denmark: studiegebyrer, SU-satser, lifeindenmark.dk: SU

Barsel, fædreorlov og forældreorlov i Danmark

Forældre i Danmark har ret til orlov fra arbejdet omkring en fødsel, og mange kan få barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark under orloven. Ydelsen erstatter din løn op til et ugentligt maksimum. Mange arbejdsgivere betaler fuld løn under hele eller dele af orloven efter en overenskomst eller din kontrakt. I så fald modtager arbejdsgiveren barselsdagpengene, mens du får løn. Lønmodtagere, selvstændige og ledige med ret til dagpenge kan få ydelsen efter forskellige regler. Reglerne nedenfor gælder for ansatte forældre, der bor sammen ved fødslen.

Sådan fordeles orloven

• Mor: 4 ugers graviditetsorlov før den forventede fødsel. Efter fødslen 2 ugers orlov umiddelbart efter fødslen, som ikke kan overdrages, og derefter 8 uger inden for de første 10 uger.
• Far eller medmor: 2 ugers orlov omkring fødslen, som skal tages inden for de første 10 uger. Den kan opdeles i enkeltdage, hvis din arbejdsgiver er indforstået.
• Hver forælder har 24 ugers orlov med barselsdagpenge efter fødslen. Heraf er 11 uger øremærkede: de 2 uger ved fødslen og yderligere 9 uger, som skal holdes inden for 1 år og ikke kan overdrages til den anden forælder. De resterende 13 uger kan overdrages til den anden forælder.
• Uger kan forlænges ved at vende tilbage til arbejde på deltid, og nogle kan udskydes, indtil barnet fylder 9 år.

Barselsdagpenge

• Beskæftigelseskrav for lønmodtagere: mindst 160 arbejdstimer i de seneste 4 hele måneder før orloven, med mindst 40 timer om måneden i 3 af disse 4 måneder. Det kontrolleres ved starten af hver orlovsperiode.
• Beløb: din normale timeløn, op til 137,43 kr. i timen. For en fuldtidsansat (37 timer om ugen) er maksimum 5.085 kr. om ugen før skat (2026). Personer på dagpenge får det samme beløb som deres dagpenge, inden for samme maksimum.
• Ydelsen udbetales på den sidste torsdag i måneden i perioder på 4 eller 5 uger.
• Sådan ansøger du: Udbetaling Danmark skriver til dig, når din arbejdsgiver indberetter, at din løn er stoppet. Din ansøgning skal være Udbetaling Danmark i hænde inden for 8 uger efter, at din løn stopper. Uden løn er fristen 8 uger efter fødslen for en mor, der har holdt graviditetsorlov, og 8 uger efter den første orlovsdag for en far eller medmor.

Almindelige faldgruber for nytilkomne

• Hvis du ikke opfylder beskæftigelseskravet, når en orlovsperiode begynder, får du ingen ydelse for den periode, selv om du opfylder det senere i perioden.
• Tjek din overenskomst eller kontrakt. Betalt orlov afhænger af den og ikke af loven.
• Øremærkede uger går tabt, hvis du ikke bruger dem i tide. De kan ikke overdrages til den anden forælder.
• Giv din arbejdsgiver besked i god tid om, hvornår du er væk. Der er varslingsregler for hver del af orloven.

Officiel vejledning: borger.dk: orlov for lønmodtagere, borger.dk: udbetalingsdatoer, lifeindenmark.dk: barsels- og fædreorlovsydelser