Tyskland – socialt sikkerhedsnet – oversigt
Tysklands velfærdssystem bygger på socialforsikringsmodellen (Sozialversicherung), der går tilbage til Bismarck i 1880'erne. Fem socialforsikringsgrene – sygdom, pension, arbejdsløshed, arbejdsskade og langtidspleje – finansieres hovedsageligt af bidrag fra arbejdsgiver og arbejdstager frem for af almindelige skatter. Oven på det ligger et skattefinansieret lag af familieydelser, boligstøtte, uddannelsesstøtte og grundlæggende indkomststøtte. Den største forskel fra opholdsbaserede systemer er, at sygeforsikring og pensionsrettigheder hovedsageligt er knyttet til din beskæftigelse, og for borgere uden for EU afhænger adgangen til skattefinansierede ydelser desuden af opholdstilladelsen. En nytilkommens første skridt er normalt: registrering af bopæl (Anmeldung, inden for to uger efter indflytning) → skatte-ID (Steuer-ID, sendes med posten efter registreringen) → tilmelding til sygeforsikring → socialsikringsnummer.
Hovedpunkter set fra en indvandrers perspektiv:
- Din beskæftigelsesstatus afgør næsten alt. Almindelige lønmodtagere er automatisk forsikret i den lovpligtige sygeforsikring (GKV); personer med indkomst over en grænse, selvstændige og tjenestemænd kan vælge privat forsikring (PKV).
- EU-borgere og borgere uden for EU er underlagt forskellige regler. Borgere fra EU/EØS og Schweiz er omfattet af EU's koordinering af social sikring; for borgere uden for EU afgør typen af opholdstilladelse (Aufenthaltstitel), hvilke skattefinansierede ydelser der er tilgængelige.
- Aftaler om social sikring: bidragsperioder fra andre EU/EØS-lande og Schweiz tæller efter EU-reglerne, og Tyskland har bilaterale aftaler med en række andre lande (for eksempel USA, Canada, Japan, Indien, Türkiye og Sydkorea), så perioder i udlandet ikke nødvendigvis går tabt.
- Den stærke opdeling mellem forbund og delstater (Bundesland) betyder, at skolegang, gebyrer for børnepasning og boligregler varierer fra delstat til delstat.
Områderne i overblik
- Sundhed (health) – GKV (lovpligtig) vs. PKV (privat), valg af Krankenkasse, gratis familiemedforsikring (Familienversicherung).
- Pension (pension) – Deutsche Rentenversicherung (DRV), mindst 5 år, EU-koordinering og bilaterale aftaler.
- Arbejdsløshed (unemployment) – forsikringsbaseret Arbeitslosengeld og behovsprøvet Grundsicherungsgeld, som erstattede Bürgergeld den 1. juli 2026.
- Familie (family) – Kindergeld på EUR 259/måned pr. barn (2026), Kinderzuschlag, skattefradrag for børn.
- Skat (tax) – progressiv indkomstskat (14–45 %), Steuerklassen I–VI, Lohnsteuer (skat trukket fra lønnen), solidaritetstillæg, kirkeskat.
- Bolig (housing) – Wohngeld (boligstøtte), socialt boligbyggeri med WBS, lejerbeskyttelse og huslejeregler.
- Uddannelse (education) – gratis offentlige skoler, BAföG (uddannelsesstøtte), Kita (daginstitution) og den nye ret til heldagstilbud for elever i grundskolen.
- Forældreorlov (parental) – Mutterschutz (barselsbeskyttelse), Elternzeit op til 3 år, Elterngeld (forældreydelse).
Ting, du skal være opmærksom på
- Beløb og grænser i disse vejledninger er værdier for 2026 og reguleres hvert år (pensioner hver juli, de fleste andre tal hver januar). Bekræft på officielle hjemmesider lige før du ansøger.
- At være skattepligtig (unbeschränkt steuerpflichtig) og at have en opholdstilladelse er to forskellige spørgsmål; skattemæssigt ophold, social forsikring og berettigelse til ydelser vurderes hver for sig.
- At modtage behovsprøvede ydelser som Grundsicherungsgeld kan få betydning senere: tidsubegrænset ophold og naturalisation kræver generelt, at du kan forsørge dig selv.
- Det tyske forvaltningssprog er meget specialiseret, og informationen på engelsk er begrænset. Forbundsportalen Make it in Germany forklarer mange trin på engelsk og andre sprog.
Officiel vejledning: Forbundsministeriet for Arbejde og Sociale Anliggender (BMAS), Make it in Germany